14. december

amiwm

amiwm er et forsøg på at efterligne vindues-systemet fra Amiga computeren. Nogle eksempler på den oprindelige vare findes her.

Installation

Hent kildeteksten:

wget ftp://ftp.lysator.liu.se/pub/X11/wm/amiwm/amiwm0.20pl48.tar.gz

Pak kildeteksten ud:

tar xzvf amiwm0.20pl48.tar.gz
cd amiwm0.20pl48/

Oversæt og installér programmet:

./configure && make && su -c 'make install'

(du bliver bedt om "root"s adgangskode, når der skal installeres)

Hvis du foretrækker bare at hente en rpm-pakke, så findes der færdige rpm-pakker på rpmfind.

Aktivering af amiwm

For at bruge amiwm lagde jeg denne ".xsession"-fil i mit hjemmekatalog og sørgede for at den var kørbar. Filen bruger programmet `xv` og billederne "Colibri-1.gif" og "City_Xers_kassevogn.jpeg" (billederne leder den efter i hjemmekataloget). Jeg skrev også opsætningsfilen ".amiwmrc", for at få amiwm til at virke som jeg er vant til at en window manager virker.

Sådan ser qvwm ud (klik på billedet for en større version):

Amiwm har arvet en feature fra den originale Amiga - de virtuelle skriveborde ligger "bagved" hinanden, så man kan få de andre skriveborde frem ved at trække de aktuelle skrivebord ned. Sådan her:

Justering af hvordan amiwm virker

Når amiwm er installeret kan man få en grundig vejledning i opsætningen af amiwm med kommandoen

man amiwm

Fokus

Man kan vælge mellem "followsmouse", "sloppy" og "clicktotype" som politikker for hvordan amiwm skal tildele vinduer fokus. Jeg bruger:

Focus clicktotype

Hæve vinduer

Man kan vælge mellem at vinduer automatisk bliver hævet når de får fokus eller at de først bliver hævet når man klikker på rammen. Sammen med "clicktotype" foretrækker jeg at de automatisk bliver hævet:

AutoRaise yes

Flere virtuelle skriveborde

Amigaens tilgang til flere virtuelle skriveborde er fascinerende. Med de følgende linier i ".amiwmrc" opretter jeg tre virtuelle skriveborde:

Screen "Første"
Screen "Anden"
Screen "Tredje"

Når amiwm starter ser jeg bare "Første", men når jeg trækker "Første"s titelbjælke ned viser det sig at der gemmer sig endnu et skrivebord bagved. Hvis jeg så gør et vindue til en ikon kan jeg trække det over på et andet skrivebord.

Ved at klikke på ikonen ude til højre på skrivebordenes titelbjælker ændrer jeg på skrivebordenes rækkefølge, så et andet skrivebord kommer øverst.

Systemmenuen

Man får systemmenuen frem ved at trykke højre musetast ned på et skrivebords titelbjælke.

Hvordan amiwm ellers kan se ud

Amiwms forfatter har en samling skærmskud.

Hvorfor bruge amiwm?

Hvis din gamle Amiga endeligt har givet op og du er tilvænnet til Amigaens brugergrænseflade er amiwm nok ikke et dårligt valg (jeg har aldrig selv for alvor nået at vænne mig til Amigaen).