21. december

Virtuel LEGO Tux

Var det noget med en virtuel LEGO Tux?

Ingredienserne er:

  • Mesa-3.4 (3D-bibliotek)
  • LeoCAD (LEGO-orienteret CAD-program)
  • tux.dat ("build script" til LEGO Tux)

LeoCAD kan også bruges til at lave (og nyde andres) byggevejledninger til LEGO-modeller.

Nyt! - Hvis du vil se andres byggevejledninger er LDGLite nok et bedre værktøj.

Mesa-3.4

Jeg har ikke kunne finde Mesa-3.4 som RPM til mit system, men du kan hente og oversætte kildeteksten uden de store problemer.

user$ cd /tmp
user$ wget -q http://download.sourceforge.net/mesa3d/MesaLib-3.4.tar.bz2
user$ bunzip2 MesaLib-3.4.tar.bz2
user$ tar xf MesaLib-3.4.tar
user$ wget -q http://download.sourceforge.net/mesa3d/MesaDemos-3.4.tar.bz2
user$ bunzip2 MesaDemos-3.4.tar.bz2
user$ tar xf MesaDemos-3.4.tar
user$ cd Mesa-3.4
user$ ./configure
...
user$ make
...
user$ su
Password:
root$ make install
...
root$ exit
exit
user$ cd ..
user$ rm -rf Mesa-3.4

LeoCAD

Man kan hente LeoCAD i oversat form på nettet. Debian-brugere bør tage et kig på Debian-Jr-siderne, mens andre med fordel kan følge nedenstående opskrift.

user$ cd /tmp
user$ wget http://www.leocad.org/files/leocad-0.73-linux.tgz
...
user$ wget http://www.leocad.org/files/pieces.tar.bz2
...
user$ tar xzf leocad-0.73-linux.tgz
user$ bunzip2 pieces.tar.bz2
user$ cd leocad-0.73.0
user$ tar xf ../pieces.tar
user$ cd ..
user$ su
Password:
root$ chown root.root leocad-0.73.0/*
root$ mv leocad-0.73.0/leocad /usr/local/bin
root$ mkdir /usr/share/leocad
root$ mv leocad-0.73.0/* /usr/share/leocad
root$ exit
exit
user$ rmdir leocad-0.73.0

tux.dat

tux.dat indeholder en byggevejledning til LEGO Tux i LDraw-format. Den kan hentes fra <URL:http://www.sslug.dk/julekalender/2000/tux.dat>.

Og så kører vi

Sådan som jeg har installeret Mesa og LeoCAD er jeg nødt til at sætte systemvariablen LD_LIBRARY_PATH og angive klodssamlingens placering direkte når jeg starter LeoCAD:

user$ setenv LD_LIBRARY_PATH /usr/local/lib
user$ leocad tux.dat -l /usr/share/leocad/

Med "rotate view"- og "roll"-knapperne kan du ændre på hvor du ser modellen fra og med "View"->"Zoom Extents" kan du skalere tegningen, så du kan se hele modellen.

Brug spol-tilbage-knappen (|<<) til at gå til starten af byggevejledningen så du kan gennemgå den trin for trin med næste-trin-knappen (|>).

Leg godt.

PS: Der findes også DOS- og Windows-programmer der kan vise og redigere samme filformat. Se <URL:http://www.ldraw.org/> for mere information.