[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Re: [PR] DR vers. 1.07



Indsætter lige lidt kommaer og rettet en hel del, så det fremstår, som 
en lang række af spørgsmål. Det kunne bedre gå an, hvis det var et 
åbent brev til Danmarks Radio.

Jeg har kopieret teksten ind fra popup-vinduet og tilpasset det til 
fjernsyn istedet for browsere.

<titel>
  DR Online i demokratiets tjeneste?

<tekst>

Forleden mens jeg sad og så TV-Avisen, blev udsendelse pludselig
afbrudt af et skilt med teksten: "Vi har bemærket at du måske bruger en 
fjernsynsmodel der kan skabe problemer med hensyn til visningen af 
indhold på DR's  fjernsynskanaler. Derfor vil vi opfordre dig til at 
hente den nyeste af ét af følgende fjernsynsmærker: Sony eller
Philips."  Jeg blev naturligvis overrasket over, at de så åbenlyst
reklamerede for bestemte mærker, og ringede resolut til de ansvarlige.
Det lakoniske svar lød, at de havde bemærket, at de fleste
fjernsynsapparater, som blev brugt til at se DR, var et af det to 
mærker og de fandt det derfor unødvendig besværligt at overholde de 
tekniske standarder, der var for tv-signaler, sålænge man kunne se det 
med de to mærker. På min beklagelse over, at det var reklame, blev der 
svaret, at de pågældende mærker jo ikke kostede mere end andre, så det 
kunne vel ikke være reklame!". Siden da har jeg måtte finde mig i, at 
mine udsendelser bliver afbrudt med jævne mellemrum. Men hvad, jeg kan 
jo også bare anskaffe mig et nyt Sony-apparat.

Ovenstående er naturligvis et fantasifuldt fremtidsscenarie. Så du
behøver ikke være bange for at se den slags skilte, næste gang du
tænder for dit B&O- eller Samsung-fjernsyn. Men der i mod er der tale 
om et sådant krav om bestemte browsermærker, når man besøger DR's 
hjemmesider. Hvis man besøger DR Online med den norske browser "Opera" 
eller Open Source-browseren "Konqueror", bliver man høfligt bedt om at 
anskaffe sig en browser fra Microsoft eller Netscape, da det ellers 
"kan skabe problemer med visningen af indholdet". Hvis man ignorerer 
den høflige opfordring og klikker videre til det, man nu egentlig ledte 
efter så dukker samme - nu noget mere irriterende opfordring - atter 
op. Hvis man fortsat ignorerer beskeden, så finder man ganske rigtigt 
ud af, at der kan være problemer med visningen af indholdet på siderne. 
Faktisk er dele af DR Online ligefrem fremstillet med fejl, så 
browsere, selvom de overholder de globale internetstandarder, ikke
har mulighed for at vise indholdet korrekt.

Hvis man kontakter de ansvarlige, forsvarer de sig blandt andet med, at
begge de anbefalede browsere er gratis. Dette er korrekt,
at selve browserne er gratis, men det kræver, at man har investeret i 
en pc med enten Microsoft Windows® eller en Mac fra Apple. Desuden
skal man helst ikke være synshandicappet, da netop
oplæsningsprogrammer er særlig følsomme overfor korrekt formaterede
sider.

Det kan undre, at DR indirekte skal opfordre folk til at give en
anseelig sum penge til den amerikanske softwaregigant Microsoft (har en 
betydelig andel af aktierne i Apple), som i parantes bemærket, er dømt 
for at misbruge deres monopol netop i forbindelse med omtalte produkt.

Statens Information har udstukket retningslinier for websider, hvilket 
man kan undre sig over, hvorfor DR Online ikke følger disse 
retningslinier, så alle korrekt fungerende browsere - inklusive 
Microsofts og Netscapes - kunne vise indholdet.

Hvad angår de traditionelle elektroniske medier, radio og
tv, overholder Danmarks Radio tilsyneladende de eksisterende
tekniske standarder, så at udstrække denne praksis til internettet er 
formodentlig en overkommelig opgave.

Man kan også undre sig over, hvorfor DR Onlines hjemmeside er fyldt med 
så mange fejl at kun få browsere kan tyde siderne. Samt at disse fejl 
er så grove, at DR Online føler sig nødsaget til at advare om dem, hvis 
man besøger hjemmesiden med en anden browser end en af de få udvalgte. 
Det ville vel være lettere, at rette fejlene istedet.

Det er ikke så mærkeligt, at 99% af de besøgende bruger en af de
anbefalede browsere, da de andre holder sig måske væk. En tilstand som 
DR også bruger som undskyldning for ikke at rette fejlene!

Kan det virkelig passe at en så vigtig offentlig institution
som Danmarks Radio, der oven i købet ser sig selv som en
vigtig støtte for det danske demokrati - i stedet for at
overholde internettets standarder - vil diskriminere folk,
der ikke har mulighed for at bruge en af de to anbefalede
browsere?

Hvis Danmarks Radio mener noget med at være en støtte for
det danske demokrati, bør de huske på at det er et
fundamentalt princip i demokratier, at alle borgere
skal have lige adgang til at deltage i debatten. Hvis det
skal kunne lade sig gøre, må der ikke diskrimineres.

Det er i øvrigt værd at bide mærke i, at hvis Danmarks Radio
var underlagt et ministerium i stedet for at være
selvstændig, ville det være omfattet af "Statens standard
for elektronisk publicering", der gør det klart, at statens
elektroniske publikationer skal overholde internettets tekniske
standarder.

Amatører, der sidder og roder med deres egne hjemmesider, kan man godt
tilgive, når de springer over hvor gærdet er lavest, men at DR Online, 
som har fået op mod 100 mio. kr i ekstraordinær statsstøtte, 
fremstiller hjemmesider fulde af fejl, blot fordi det virker nemmest i 
det korte perspektiv, er nærmest skandaløst. Det er på høje tid at DR 
Online tager internetmediet seriøst og ikke bare ignorer, de standarder 
der er gældende.

SSLUG
</udkast>

-- 
Claus Sørensen        Electromagnetic Systems    Phone:  +45 45 88 14 44
Systemadministrator        Ørsted * DTU          Fax:    +45 45 93 16 34
sslug@sslug        Ørsted Plads 348        Web:     www.emi.dtu.dk
+45 45 25 38 44       DK-2800 Lyngby, Denmark    sslug@sslug


 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 18:40 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *