[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

GPL nu oversat



Hej venner

Hermed en oversat version af GPL. Jeg har lige fået det og læst den igennem og umiddelbart synes jeg det ser rigtig godt ud. Nu skal vi lige se, om der er brug for rettelser, men ellers er det vel "bare" at få den ud på gnu.org.

Hvis nogen er interesserede i det originale word-dokument ( ja du læste rigtigt, word-dokument ) så skriv til mig.

MVH Christian

<LICENS START>

GNU GENERAL PUBLIC LICENSE
2. version, juni 1991
Copyright (C) 1989, 1991 Free Software Foundation, Inc.
59 Temple Place - Suite 330, Boston, MA  02111-1307, USA

Enhver har tilladelse til at kopiere og distribuere
ordrette eksemplarer
af dette licensdokument, men det er ikke tilladt at ændre
det.
Forord
De fleste licenser på software har til formål at fjerne Deres ret til at dele softwaret med
andre og ændre i det. I modsætning hertil har GNU General Public License til formål at
garantere Deres ret til at dele og ændre frit software - for at sikre, at det pågældende
software er tilgængeligt for alle brugere. Denne licens, General Public License, er
gældende for størstedelen af Free Software Foundations software samt for ethvert andet
program, hvis ophavsmænd ønsker at anvende licensen. (En del af Free Software
Foundations programmer er i stedet omfattet af "The GNU Library General Public
License".) De kan også anvende licensen til Deres programmer.
Vi taler om frit software - ikke gratis software. Dvs. vi taler om frihedsgraden, og ikke
om prisen. Vores licenser, General Public Licenses, er udarbejdet med henblik på at sikre
Deres frihed til at distribuere kopier af frit software (og evt. tage betaling for denne
ydelse) og at sørge for, at De modtager den pågældende kildekode eller kan få den, hvis
De vil; at De kan ændre softwaret eller bruge dele af det til nye programmer; og at De er
klar over, at De har disse rettigheder.
For at beskytte Deres rettigheder er vi nødt til at lave restriktioner, der forbyder andre at
nægte Dem disse rettigheder eller kræve, at De afstår disse rettigheder. Disse
restriktioner indebærer visse forpligtelser for Dem, hvis De distribuerer kopier af
softwaret eller ændrer det.
Hvis De f.eks. distribuerer kopier af et sådant program, enten gratis eller mod gebyr, er
De forpligtet til at give modtagere alle de rettigheder, som De selv har. De skal sikre, at
også modtagerne får eller kan få fat på kildekoden. Desuden er De forpligtet til, at vise
modtagerne disse betingelser, så de også er bekendt med deres rettigheder.
Vi beskytter Deres rettigheder med en totrinsmodel: (1) vi tager copyright på softwaret
og (2) vi tilbyder Dem denne licens, der giver Dem juridisk ret til at kopiere, distribuere
og/eller ændre softwaret.
Desuden vil vi med henblik på at beskytte os selv og de enkelte softwareproducenter
sikre os, at alle er bekendte med, at der ikke ydes nogen garanti på dette frie software.
Hvis programmet er ændret af en anden og givet videre, vil vi have, at modtagerne skal
vide, at deres version ikke er det originale program. Således undgår vi, at eventuelle
problemer indarbejdet af andre ikke skader de oprindelige softwareproducenters ry.
Endelig er ethvert frit program under konstant trussel fra softwarepatenter. Vi ønsker at
undgå faren for, at de, der videregiver et frit program, personligt udtager patentlicens,
hvorved programmet faktisk bliver beskyttet af copyright. For at undgå dette har vi gjort
det klart, at ethvert patent skal registreres til alles frie afbenyttelse eller slet ikke
registreres.
Nedenfor følger de betingelser og vilkår, der gælder i forhold til at kopiere, distribuere og
ændre software under General Public License.
BETINGELSER OG VILKÅR FOR
KOPIERING, DISTRIBUTION OG
ÆNDRING AF SOFTWARE UNDER
GENERAL PUBLIC LICENSE
0. Denne licens gælder for ethvert program eller andet værk, som ved siden af navnet på
copyrightindehaveren har en meddelelse om, at det pågældende produkt må distribueres
under de gældende betingelser for denne General Public License. I det følgende henviser
ordet "Program" til ethvert sådant program eller værk, og et "Værk baseret på
Programmet" betegner enten Programmet eller ethvert afledt værk i henhold til
lovgivningen om copyright. Det betyder med andre ord et værk, der indeholder
Programmet eller en del af det, enten ordret eller ændret og/eller oversat til et andet
sprog. (I det følgende omfattes oversættelser, uden begrænsninger, af termen "ændring".)
Enhver licenstager tiltales som "De".
Aktiviteter ud over kopiering, distribution og ændring er ikke dækket af denne licens
men falder uden for dens område. Der er ingen restriktioner på at køre Programmet, og
outputtet fra Programmet er kun omfattet, hvis indholdet heraf udgør et Værk baseret på
Programmet (uafhængigt af at være blevet lavet ved at køre Programmet). Om dette er
tilfældet, afhænger af, hvad Programmet gør.
1. De har ret til at kopiere og distribuere ordrette kopier af Programmets kildekode,
således som De har modtaget den, i ethvert medium, under forudsætning af, at alle kopier
tydeligt og på behørig vis forsynes med en passende copyrightmeddelelse og
garantifraskrivelse; at alle meddelelser, der refererer til denne licens og den manglende
garanti, bibeholdes; og at en kopi af denne licens vedlægges, når De distribuerer
Programmet.
De har ret til at tage et gebyr for den fysiske handling at overføre en kopi, og De kan
eventuelt tilbyde garantibeskyttelse mod et gebyr.
2. De har ret til at ændre Deres kopi eller kopier, eller en hvilken som helst del deraf,
hvorved der skabes et Værk baseret på Programmet, samt ret til at kopiere og distribuere
sådanne ændringer eller værk i henhold til paragraf 1 ovenfor, forudsat De også opfylder
følgende betingelser:
? a) De er forpligtet til at sikre, at de ændrede filer har en tydelig meddelelse om,
at De har foretaget ændringer i filerne samt datoen herfor.
? b) De er forpligtet til at sikre, at ethvert værk, som De distribuerer eller
offentliggør, der helt eller delvis indeholder Programmet, eller som er afledt af
Programmet eller dele heraf, skal registreres til alles frie afbenyttelse i henhold
til denne licens.
? c) Hvis det ændrede program normalt læser kommandoer interaktivt, når det
køres, skal De sikre, at der ved starten på programkørslen for interaktiv brug på
den mest normale vis udskrives eller vises en meddelelse, som indeholder
behørig copyrightmeddelelse og garantifraskrivelse (eller alternativt
tilkendegive, at De ønsker at tilbyde garanti) samt fortæller, at brugere har ret til
videredistribuere Programmet under disse betingelser. Desuden skal
meddelelsen orientere brugeren om, hvordan en kopi af denne licens kan vises.
(Undtagelse: hvis selve Programmet er interaktivt, men ikke normalt printer en
sådan besked, kræves det ikke, at Deres Værk baseret på Programmet printer
den omtalte besked.)
Disse krav er gældende for det ændrede værk i sin helhed. Hvis identificerbare sektioner
af værket ikke er afledt af Programmet, og hvis disse i sig selv med rimelighed kan anses
for at være selvstændige og separate værker, så gælder denne licens og dens betingelser
ikke for de sektioner, når De distribuerer dem som separate værker. Hvis De derimod
distribuerer de samme sektioner som en del af et hele, der udgør et Værk baseret på
Programmet, skal denne distribution være i overensstemmelse med licensens betingelser.
De rettigheder, som licensen yder alle, udvides til det pågældende værk i sin helhed og
gælder således for enhver del af værket, uanset ophavsmanden.
Det er således ikke vores hensigt med denne paragraf at påberåbe os rettigheder eller
bestride Deres rettigheder til værker skrevet af Dem alene. Hensigten er derimod at
udøve vores ret til at kontrollere distributionen af afledte værker eller kollektive værker
baseret på Programmet.
Hertil kommer, at forekomsten af et andet værk på et lagrings- eller distributionsmedium,
der indeholder Programmet eller et Værk baseret på Programmet, medfører ikke, at det
andet værk omfattes af betingelserne for denne licens.
3. De har ret til at kopiere og distribuere Programmet (eller et Værk baseret på
Programmet i henhold til paragraf 2) i objektkode eller i eksekverbar form i henhold til
betingelserne i paragraf 1 og 2 under forudsætning af, at De også følger én af disse
retningslinier:
? a) programmet ledsages af den fuldstændige maskinlæsbare kildekode, der skal
distribueres under de anførte betingelser i paragraf 1 og 2 oven for i et medium,
der sædvanligvis bruges til udveksling af software; eller
? b) programmet ledsages af et skriftligt tilbud - gældende i mindst tre år - om at
give tredjemand den fuldstændige maskinlæsbare kildekode, der skal
distribueres under de anførte betingelser i paragraf 1 og 2 ovenfor i et medium,
der sædvanligvis bruges til udveksling af software, mod et gebyr, der maksimalt
dækker Deres omkostninger ved rent fysisk at udføre distributionen,; eller
? c) programmet ledsages af den information, som De modtog vedrørende
tilbuddet om at distribuere kildekoden. (Dette alternativ gælder udelukkende for
ukommerciel distribution, og kun hvis De har modtaget Programmet i
objektkode eller i eksekverbar form med et sådant tilbud i henhold til stykke b
ovenfor.)
Kildekoden for et værk betyder den form af et givet værk, der foretrækkes som grundlag
for at ændre det. For et eksekverbart værk betyder den fuldstændige kildekode hele
kildekoden for alle de moduler, det indeholder, plus eventuelle tilhørende interface-
definitionsfiler plus de scripts, der anvendes til at kontrollere kompileringen og
installeringen af det eksekverbare software. Helt undtagelsesvis behøver den kildekode,
der distribueres, dog ikke at indeholde noget, der normalt distribueres (enten i kildeform
eller i binær form) sammen med de større komponenter i operativsystemet (compiler,
kerneprogram, osv.), som det eksekverbare program køres på, med mindre den
komponent selv ledsager det eksekverbare program.
Hvis distributionen af det eksekverbare program eller objektkoden foretages ved tilbud
om adgang til at kopiere fra et angivet sted, regnes tilbud om tilsvarende adgang til at
kopiere kildekoden fra det samme sted som distribution af kildekoden, også selv om
tredjemand ikke er tvunget til at kopiere kildekoden sammen med objektkoden.
4. De har kun ret til at kopiere, ændre, udstede underlicenser for eller distribuere
Programmet som udtrykkeligt anført i de specifikke betingelser for licensen. Herudover
er ethvert forsøg på at kopiere, ændre, udstede underlicenser for eller distribuere
Programmet ugyldigt og medfører automatisk ophør af Deres rettigheder i henhold til
denne licens. På den anden side vil tredjemand, der måtte have modtaget kopier eller
rettigheder fra Dem i henhold til denne licens, ikke miste sin licens så længe alle
betingelser for licensen overholdes.
5. De er ikke forpligtet til at acceptere denne licens, eftersom De ikke har skrevet under
på den. De har dog ingen anden mulighed for at få tilladelse til at ændre eller distribuere
Programmet eller dets afledte værker, og de handlinger er forbudt ved lov, hvis De ikke
accepterer denne licens. Ved at ændre eller distribuere Programmet (eller et Værk baseret
på Programmet) tilkendegiver De derfor Deres accept af licensen samt alle dens
betingelser og vilkår for at kopiere, distribuere eller ændre Programmet eller Værker
baseret på Programmet.
6. Hver gang De distribuerer Programmet (eller et Værk baseret på Programmet), får
modtageren automatisk licens fra den oprindelige licensgiver til at kopiere, distribuere
eller ændre Programmet i henhold til disse betingelser og vilkår. De har ikke ret til at
pålægge modtagerne yderligere restriktioner i deres brug af de rettigheder, der herved
ydes. De er ikke ansvarlig for at håndhæve tredjemands overholdelse af denne licens.
7. Hvis De som følge af en retsafgørelse eller påstand om krænkelse af patentret eller af
en hvilken som helst anden grund (ikke begrænset til patentudstedelse) påtvinges vilkår
(det være sig ved retskendelse, kontrakt eller andet), der strider mod vilkårene for denne
licens, er De ikke dermed fritaget for vilkårene for denne licens. Hvis De ikke kan
distribuere Programmet, således at De på samme tid opfylder Deres forpligtelser i
henhold til denne licens og i overensstemmelse med andre relevante forpligtelser, følger
det, at De ikke har tilladelse til at distribuere Programmet overhovedet. Hvis f.eks. en
patentlicens ikke ville tillade afgiftsfri videredistribution af Programmet via alle dem, der
modtager kopier direkte eller indirekte igennem Dem, ville den eneste måde, hvorpå de
kunne overholde både patentlicensen og denne licens, at de fuldstændigt afholder Dem
fra at distribuere Programmet.
Dersom en del af denne paragraf erklæres ugyldig eller bliver umulig at håndhæve i en
bestemt situation, er det hensigten, at resten af paragraffen skal finde anvendelse, ligesom
det er hensigten, at paragraffen som helhed skal gælde i andre situationer.
Det er således ikke formålet med denne paragraf at tilskynde Dem til at krænke andre
patenter eller ejendomskrav eller at bestride gyldigheden af sådanne krav. Denne
paragraf har udelukkende til formål at beskytte integriteten af distributionssystemet for
frit software, som er implementeret gennem offentlig licenspraksis. Der er mange
mennesker, der har ydet store bidrag til det brede udvalg af software, der distribueres via
dette system i tiltro til, at systemet anvendes konsekvent. Det er op til
softwareproducenten/donoren at beslutte, om han eller hun er villig til at distribuere
software via et andet system, og en licenstager har ikke ret til at påtvinge nogen et sådant
valg.
Formålet med denne paragraf er at gøre det fuldstændigt klart, hvad konsekvensen af
resten af denne licens menes at være.
8. Hvis distributionen og/eller brugen af Programmet er underlagt restriktioner i visse
lande p.g.a. enten patenter eller interfacer, der er belagt med copyright, kan den
oprindelige copyrightindehaver, der har placeret Programmet under denne licens, tilføje
en udtrykkelig geografisk distributionsbegrænsning, der udelukker de pågældende lande,
således at distribution kun er tilladt i eller imellem lande, der ikke på denne vis er
udelukket. I tilfælde heraf inkorporerer denne licens en sådan begrænsning som om den
var indarbejdet i selve licenstekstens ordlyd.
9. The Free Software Foundation offentliggør formodentligt reviderede og/eller nye
versioner af sin General Public License fra tid til anden. Sådanne nye versioner vil
udtrykke den samme grundlæggende tankegang som den nuværende version, men visse
detaljer vil sikkert ændres for at tage højde for nye vinkler eller problemer.
Det er let at kende forskel på de forskellige versioner, idet de alle er tydeligt forsynet
med et nummer. Hvis Programmet specificerer et versionsnummer for denne licens som
gældende for Programmet, tillige med ordene "alle senere versioner", har De mulighed
for at vælge, om De vil følge vilkår og betingelser for enten den version eller en anden
senere version udgivet af The Free Software Foundation. Hvis Programmet ikke
specificerer et versionsnummer for denne licens, kan De vælge blandt samtlige versioner,
der nogensinde er udgivet af The Free Software Foundation.
10. Hvis De ønsker at inkorporere dele af Programmet i andre frie programmer, der er
underlagt andre distributionsbetingelser, foreslår vi, at De skriver til ophavsmanden og
anmoder om tilladelse. Hvis det drejer sig om software, hvor copyrighten tilhører The
Free Software Foundation, bedes De skrive til The Free Software Foundation. Der er
visse undtagelser. Vores afgørelse vil være baseret på to mål - at bevare den frie status
for alle afledte værker af vores frie software og at fremme udvekslingen og genbrugen af
software generelt.


INGEN GARANTI
11. IDET LICENSEN GIVER GRATIS BRUGSTILLADELSE PÅ PROGRAMMET,
YDES DER INGEN GARANTI PÅ PROGRAMMET I DET OMFANG, DET ER
TILLADT EFTER GÆLDENDE LOV. MED MINDRE DET UDTRYKKELIGT
MEDDELES SKRIFTLIGT, YDER COPYRIGHTINDEHAVERNE OG/ELLER
ANDRE PARTER PROGRAMMET "SOM BESET" UDEN GARANTI AF NOGEN
ART, DET VÆRE SIG UDTRYKTE ELLER UNDERFORSTÅEDE GARANTIER,
HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, DE UNDERFORSTÅEDE
GARANTIER VEDRØRENDE SALGBARHED OG SPECIFIK BRUGSEGNETHED.
DEN FULDE RISIKO, HVAD ANGÅR PROGRAMMETS KVALITET OG
FUNKTION, PÅHVILER DEM. SKULLE DET VISE SIG, AT PROGRAMMET ER
DEFEKT, SKAL DE ERHOLDE UDGIFTERNE TIL AL NØDVENDIG SERVICE,
REPARATION ELLER JUSTERING.
12. UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER - MED MINDRE DET KRÆVES AF
GÆLDENDE LOV ELLER ER SKRIFTLIGT AFTALT - SKAL EN
COPYRIGHTINDEHAVER ELLER EN ANDEN PART, DER HAR TILLADELSE
TIL AT ÆNDRE OG/ELLER DISTRIBUERE PROGRAMMET SÅLEDES SOM
BESKREVET OVENFOR, VÆRE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR DEM
VEDRØRENDE SKADER, HERUNDER GENERELLE, SPECIFIKKE OG
TILFÆLDIGE SKADER SAMT FØLGESKADER I FORBINDELSE MED BRUG AF
ELLER MANGLENDE BRUG AF PROGRAMMET (HERUNDER MEN IKKE
BEGRÆNSET TIL TAB AF DATA ELLER DATA, DER ER BLEVET
UNØJAGTIGE, ELLER TAB, DER ER PÅFØRT DEM ELLER TREDJEMAND,
ELLER PROGRAMMETS MANGLENDE EVNE TIL AT KØRE SAMMEN MED
ANDRE PROGRAMMER) SELV OM DEN PÅGÆLDENDE
COPYRIGHTINDEHAVER ELLER ANDEN PART ER BLEVET OPLYST OM
MULIGHEDEN FOR, AT SÅDANNE TAB KUNNE OPSTÅ.
HER SLUTTER BETINGELSER OG
VILKÅR FOR GENERAL PUBLIC
LICENSE




 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:53 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *