[an error occurred while processing this directive]
[an error occurred while processing this directive]
[an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
[an error occurred while processing this directive]
[an error occurred while processing this directive]
[an error occurred while processing this directive] (none)
[an error occurred while processing this directive]
[an error occurred while processing this directive]
[an error occurred while processing this directive]
[an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
Forfatterne har copyright på artiklen, men udgiver den under
OpenContent License.
Alle kan nu trykke artiklen, og eventuelle indtægter er os
uvedkommende,
men vi vil gerne vide hvor den bringes.
Forled ikke nogen til at køre Linux, men vejled enhver der absolut
vil
Linux er et frit, åbent og gratis styresystem. Et styresystem er det
program der styrer computeren, og du kender sikkert allerede DOS, MacOS, OS/2 og
Windows 95/98/NT. Linux styresystemet er meget mere stabilt end
Windows. Det går simpelthen ikke ned hele tiden, og det kan mange
flere ting, hvis du forstår at udnytte det. Men Linux er ikke "et
bedre Windows". Linux er et UNIX lignende styresystem, og derfor meget
forskelligt fra Windows, hvilket du må gøre dig klart før du hopper
med på vognen og skifter til Linux.
I denne artikel vil vi prøve at være mere objektive mht. Linux, for
selvom Linux er spændende for os Linux brugere, så er det måske ikke
spændende for dig. Vores udgangspunkt er, at fortælle på hvilke områder
Linux er interessant og samtidig også, at Linux måske ikke
passer til dig.
Prisen for frihed er kompleksitet
Når du bruger Linux kan du i høj grad skræddersy dit system efter
dine egne ønsker og behov. Du kan f.eks. få mange forskellige grafiske
brugergrænseflader af høj kvalitet, mange forskellige gratis
programmer du lovligt kan kopiere, og du kan vælge imellem
forskellige udgaver af Linux med forskellige hjælpeværktøjer inkluderet.
Man kan bruge Linux til alt muligt, lige fra server i en virksomhed
til PC'en hjemme på skrivebordet. Men fleksibilitet og valgfrihed har
en pris.
Hvis du vil have den flotteste grafiske brugergrænseflade og de
nemmeste konfigurationsværktøjer, så er du nødt til at sætte dig ind i,
hvilke der findes, og måske prøve nogle forskellige, for at finde ud af
hvad du synes bedst om. Dvs. du selv må installere dem, eksperimentere med
mulighederne, og evt. afinstallere dem igen.
Man kan sige, at øget kompleksitet er prisen for den mangfoldighed,
Linux besidder. En af fordelene er, at du har valgmulighederne. Du kan
sætte alt op selv, men oftest behøver du ikke at sætte dig ind i alt -
for normalt vil programmer og brugergrænseflader have
standardindstillinger, som kan bruges som et godt udgangspunkt.
Installation af Linux måske sværere end Windows - men det er reelt kun
fordi flere af de ting du spørges om er uvante. Har du installeret
Linux er driften derimod nemmere. Du kan (foruden sikkerheds
opdateringer) køre med det samme system i flere år.
Nu skal det heller ikke lyde som om, at du skal prøve alt selv. Start
med hvad du har installeret, og så kan du senere ændre det, hvis du har lyst.
Programmer til Linux
Det er vigtigt at forstå, at man ikke kan køre de samme programmer på
Linux som på Windows. Der findes heldigvis et hav af programmer til
Linux, men en stor del af dem er rettet imod de mere teknisk orienterede
brugere. En del af de programmer, vi kender fra Windows, er dog på
vej i en Linux version, og enkelte findes allerede. Mange af de
programmer, der findes til Linux er gratis til privat brug - en stor
del er endog, som Linux selv, helt gratis og åbne, også til kommerciel
brug.
Du bør tænke over hvad du mest vil bruge din computer til, før du bestemmer
dig for at skifte til Linux. Findes dine favoritprogrammer ikke til Linux,
eller hvis du ikke kan finde erstatninger, som du er tilfreds med, så lad være
med at skifte til Linux.
I det følgende tager vi nogle specifikke programtyper frem.
Office-pakker
Der findes forskellige office-pakker (kontorpakker) til Linux, som i
og for sig fungerer udmærket. Men i forhold til de Windows programmer
du sikkert er vant til, er de alligevel enten for langsomme eller for
svage til at være rigtig interessante lige nu. Corel, som i løbet af
1999 har lovet en fuld - og gratis - Linux-udgave af deres
office-pakke, er indtil videre kommet med en Linux version af Word
Perfect 8 uden resten af office pakken.
Vi kan her nævne et par udbredte office programmer til Linux, og
tilføjer, at ApplixWare kan købes. De to andre kan hentes gratis fra Internet:
WordPerfect 8 : Et godt produkt som desværre har et par
irriterende fejl (fonte, dårlig sprog-understøttelse og dårlig grafisk
tegning af billeder).
ApplixWare : Velfungerende office-pakke, men har ikke alle
Office97 features. ApplixWare er til gengæld meget mere stabil.
StarOffice : God office pakke, som kræver en del hukommelse for
at køre godt. Minder om MS Office.
Hvis din hverdag er fokuseret omkring MS Office dokumenter alene, så bør
du nok vente med at skifte til Linux. For selvom alle tre kan læse
MS Office dokumenter, så kan det være svært at være 100%
kompatibel med Microsoft, da de ikke følger åbne standarder.
Skal du skrive breve og f.eks. foredrag alene, så har Linux de
office programmer, som du skal bruge.
Email og Internet
Internet og email er intet problem med Linux. Du kan bruge din Linux
maskine lige så nemt som Windows, hvis du skal surfe på Internet og
læse email. Du kan sikkert få glæde af Netscape Communicator til
dette. Mht. at læse email, så er der mange programmer til Linux af høj
kvalitet, og det er helt sikkert at der er et som passer til din
smag for grafik og konfigurationsmuligheder.
Hvis du skal lave avancerede websider er Linux perfekt for dig. Ikke alene har
du en lang række gratis værktøjer til rådighed, men du kan prøve det hele af
hjemmefra, da Linux kommer med en komplet webserver.
Spil
Et område hvor Linux står meget svagt er spil. De nyeste spil kommer
enten ikke til Linux, eller kommer med ret stor forsinkelse. Flere af
de spil som så kører under Linux er dem, som køres via en Windows
emulator. Der er flere detaljer, f.eks. på http://www.linuxgames.com. Den
svage udbredelse af spil til Linux skyldes, at Linux i højere grad har
været gearet til netværk og som udviklingsplatform, og ikke tidligere
har appelleret så meget til den brede befolkning.
Et andet problem har nok været at Linux distributioner kom med
forskellige standardbiblioteker, og den stadige udvikling gjorde at
man ikke kan være sikker på hvad Linux var dagen efter. Dette er
heldigvis blevet meget bedre nu, hvor Linux er stabil og yder godt.
Spil til Linux kommer først, når og hvis Linux bliver en meget stor
succes med bred accept. Dvs. når de firmaer, der laver spillene, kan
se, at der er penge at hente, fordi mange vil købe spillene til Linux.
Der er dog undtagelser. Firmaet ID Soft, som
lavede DOOM, Quake og andre spil har haft stor glæde af Linux; faktisk har de
udviklet flere af spillene på Linux og så bagefter flyttet koden til Windows -
og derfor findes mange af ID Soft spillene til Linux, og de kører rigtig godt.
Der findes også masser af mindre spil, svarende til hvad der kendes
fra Windows, såsom Tetris, minesweeper og forskellige grafiske kabaler.
Er du meget til spil, så bør du nok mindst have en Windows installeret på
samme maskine som Linux.
Grafisk brugergrænseflade
Der er en del forskellige grafiske brugergrænseflader til Linux, som
alle tilbyder spændende muligheder. Det er ikke sådan at du behøver at
bruge dem, men du har muligheden for at vælge netop den som du synes
tilbyder mest. Vi vil nævne et par relevante systemer.
KDE
GNOME
Enlightenment
KDE er et meget succesrigt projekt som har meget stor fart på. KDE
tilbyder alle de små ting du er vant til fra Windows: Ikoner,"drag and drop
features", grafisk filhåndtering mv., samt masser af praktiske småprogrammer,
som f.eks. post-it sedler, cd-spiller, små spil og meget mere. Hvordan KDE ser
ud er meget op til dig selv, da der er masser af konfigurationsmuligheder. Det
er dog ikke alle programmer der er lavet til at udnytte KDE's muligheder
optimalt.
Find KDE på http://www.kde.org
GNOME er fremtidens frie desktopmiljø, baseret på såkaldte CORBA
netværksobjekter. GNOME er et desktopmiljø, der tilbyder applikationerne
nogle muligheder for at køre på en integreret måde, ligesom de gør i Windows.
GNOME er stadig kun under udvikling, men GNOME teamet er ved at være klar med
færdige produktionssystemer nu. Tempoet er meget højt, og allerede nu er så
store dele færdige, at den eksperimenterende bruger kan få meget sjov ud af at
lege med systemet. Du kan læse meget mere om GNOME på
http://www.gnome.org.
Enlightenment er en såkaldt Window Manager. Den har ikke alt
det i sig som KDE har, men er mere beregnet til at styre hvordan
grafikken ser ud. Enlightenment kan køre ovenpå GNOME og udnytte dens
faciliteter. Den kan også køre alene. Enlightenment er et meget
futuristisk projekt med elementer som er helt unikke. Grafikken er
meget speciel, men spændende. Startes et tekst vindue kommer
den flyvende fra siden og her har man bitmap grafik til at danne
baggrund for teksten i vinduerne. Baggrundsbilleder er standard. De
er dog ikke statiske, men kan have dynamiske effekter såsom flammer,
der bevæges, ringe i vand som udbredes med tiden etc. Enlightenment er
godt på vej frem, men mangler stadig mange ting. Beta-versioner kan
hentes fra http://www.enlightenment.org.
Der findes masser af andre Window Managers, f.eks. Afterstep og Window Maker,
samt fvwm95, der kommer standard med Red Hat systemet - læs mere om dem rundt
om på Internet.
Programmering
Her går vi måske lidt væk fra den almindelige bruger, men der er
alligevel mange der programmerer lidt på deres hjemmecomputer. Til denne
gruppe findes der masser af gode programmeringsværktøjer til Linux, og der
findes compilere til næsten ethvert programmeringssprog: C, C++, Perl, Python,
Java, Ada og Pascal.
Visuelle værktøjer som Delphi, Visual Basic og Visual C++ findes dog
ikke til Linux, men der er et par gode grafiske debuggere (f.eks. DDD)
og integrerede udviklingsmiljøer er på vej til Linux.
Netværk
Linux kan fungere som server i hjemme-netværket, hvis du har sådan
et. Den kan sagtens være name-, DHCP-, fil-, print- og web-server, og
endda alle opgaverne på samme tid. Linux kan også være en meget
kraftfuld filserver for Windows og Mac maskiner. Hvis Linux maskinen
er sat rigtigt op og adminstreres fornuftigt, så er Linux langt
mere sikker på et netværk end Windows er. For den erfarne UNIX
administrator, så er det nemt at få overvågning og firewall styring
sat op, så der lukkes af for de kendte sikkerhedshuller, som er ved
den almindelige nettrafik - f.eks. ftp og telnet. Virus er heller ikke
et reelt problem.
Teknisk dokumentation
Der findes fremragende Linux programmer til teknisk
dokumentation. Tekstformatteringsprogrammet LaTeX er meget anvendt på
universiteter, idet specielt formler kommer til at se langt mere
professionelle ud end hvad du kan lave med f.eks. Word. Og skal du
skrive f.eks. 100 eller 200 sider, så er LaTeX et sikkert,
professionelt og stabilt valg - langt bedre end f.eks. Word. Hvis du
er villig til at sætte dig ind i noget sværere, kan du til gengæld også
opnå virkelig flotte resultater.
Linux har en stejl indlæringskurve
Linux er et styresystem, der er opbygget helt som andre UNIX systemer,
såsom AIX, HP/UX og Solaris. Det er udviklet af
programudviklere, primært til programudviklere.
På Windows kommer man hurtigt i gang, men man kommer aldrig videre end
``i gang''. Eller, hvis man vil videre end i gang, går indlæringskurven
nærmest lodret, for så skal man til at lære hvordan Windows fejler præcis
hvordan under hvilke forhold, hvilket varierer fra maskine til maskine.
Fordi Linux er så konsistent som det er, kan man bruge sin viden omkring
Linux på stort set alle linux maskiner, hver gang. På grund af Windows'
inkonsistens, bliver det utroligt svært at blive ``rigtigt god'' til
Windows. Linux er både utroligt komplekst, men også utroligt simpelt,
fordi hver lille ``ting'' udfører sin egen lille begrænsede opgave.
Linux er designet helt anderledes end f.eks. Windows. En Windows bruger
kan genbruge en del af sin DOS/Windows erfaring på Linux, men bestemt
ikke alt. Linux er beregnet til at flere personer kan bruge den på een
gang, evt. over et netværk. Derfor skal du logge ind på systemet med
et brugernavn og et password (kodeord). Nogle synes, at det er lidt
besværligt, når computeren bare skal bruges af een person
derhjemme. Men Linux er indrettet med sikkerhed i højsædet, og det
giver nogle fordele. For det første kan du ikke komme til at ødelægge
systemfiler, når du er logget ind med dit almindelige brugernavn. Hvis
man kommer til at køre et program med virus i, kan dette heller ikke
ødelægge systemfilerne, hvis man kører det som almindelig bruger. Kun
hvis man er logget ind som "administrator" (som har brugernavnet root),
kan man få adgang til at ødelægge eller ændre systemets centrale dele.
Desuden kan det være smart, hvis man er en familie, at de forskellige
familiemedlemmer har hver sit brugernavn. På den måde kan hver person have
sin foretrukne grafiske brugergrænseflade og opsætning, og det er
let at holde styr på de forskellige familiemedlemmers filer.
Mange ting er ganske anderledes bygget op i Linux end i Windows, og du
skal regne med at du ikke kan alt med Linux samme dag du har
installeret. Du kommer til at skulle læse om Linux, og spørge andre om
hjælp - og der er til gengæld mange som gerne vil hjælpe. Som regel er
der masser af hjælp at hente via Internet, enten via nyhedsgrupper
(newsgroups) eller hos en af de mange Linux grupper (LUG'er - se
bunden af denne artikel for referencer).
Linux kan alt
UNIX og Linux er i virkeligheden baseret på, at du skriver kommandoer
til computeren, ligesom man gjorde i DOS. Du kan gøre "alt" med
systemet fra en kommandolinie i Linux; det er meget mere avanceret end
DOS. Der er så mange smarte kommandoer i Linux-systemet, som kan
sammensættes og hurtigt løse problemer som ellers kunne tage tid. Det er
bla. her Linux er overlegen i forhold til Windows. Windows er i langt
højere grad baseret på, at du må finde dig i, at du kan nogle bestemte
ting på en bestemt måde, og der er andre ting, du bare ikke kan. Linux
er måske sværere, men man kan "alt".
Har du ikke lyst til at lære tekstbaserede kommandoer overhovedet, er
Linux måske lige på kanten til at være interessant for dig.
Du kan dog komme langt med grafiske værktøjer i Linux, og den daglige
brug kan sagtens foregå uden at taste kryptiske kommandoer ind - også
installation og afinstallation af nye programmer kan køre grafisk. Men
skal du selv installere specielle programmer og konfigurere systemet,
kommer du ikke uden om kommandolinien.
Linux er ikke "enten eller"
Findes dine favoritprogrammer endnu ikke til Linux, og vil du alligevel gerne
i gang med at prøve Linux, findes der råd. Det er muligt at køre både
Linux og Windows på den samme computer.
Dual boot
Der er flere muligheder. Den mest udbredte er at køre dem hver for
sig. Dvs. at du ved opstart af computeren vælger om du vil starte
Linux eller Windows. Dette kaldes dual boot. Starter du Windows, kan
du kun køre Windows programmer, og læse dine Windows data. Starter du
Linux kan du kun køre Linux programmer, men du kan læse og skrive
både på Windows drevene og Linux filsystemet.
Virtual machine
Den anden mulighed er at starte Linux, og derefter starte Windows i et
vindue under Linux, hvor det kører på en såkaldt virtuel maskine -
dvs. hele processoren og kobling til maskinen emuleres. Dette kan
gøres med programmet VMware, som kan findes på http://www.vmware.com. VMware koster
$299 (dog billigere for studerende).
Så kan du køre dine Windows programmer samtidig med, at du kører dine
Linux programmer - og principielt kan alle programmer køre. VMware
kræver naturligvis, at Windows er installeret på computeren, og prisen
er at din maskine skal være ret kraftig - både CPU (gerne mere end 266
MHz) og RAM (gerne 128 MB).
Windows emulering
En tredie mulighed for at køre Windows programmer under Linux er at
bruge en Windows emulator under Linux. Der findes f.eks. en der hedder
WINE, som kan findes på
http://www.winehq.com. Det er ikke alle
Windows programmer, der kan køre under WINE.
Linux distributioner
Der findes en og kun en type Linux kerne, men forskellige Linux
distributioner. Dette kan godt virke forvirrende i starten, at man skal
vælge. Fælles for alle distributionerne er, at de kører med den samme
stabile og fleksible Linux-kerne, som egentlig er det, der hedder
Linux. Kernen er den centrale del af systemet som håndterer processer,
tilgang til disk og meget andet.
Forskellene mellem de forskellige distributioner består i, at det er
forskellige firmaer/organisationer, der står for udgivelsen. De vælger
ud hvilke programmer, der skal følge med, og lægger det på en CD.
En af de væsenligste forskelle er installationsprogrammet og sværheden
af dette. En anden forskel er konfigurationsværktøjerne og måden man
lettest installerer nye programmer på. Normalt kan de samme
programmer dog køre på alle Linux-distributioner.
De mest kendte distributioner er:
Red Hat Linux (http://www.redhat.com: God for
begyndere, meget udbredt. GNOME og KDE er med. En variant af Red Hat hedder Mandrake.
SuSE Linux (http://www.suse.com): God for begyndere, mange skærmkort understøttet.
Udgives af tysk firma, men kan køre med dansk eller engelsk sprog. KDE
og GNOME er med.
Debian GNU/Linux (http://www.debian.org): Engelsk. Noget sværere at installere, men til gengæld er
Debian i den ægte frie software's ånd. Den udgives af en organisation og ikke
et firma, og der er ikke kommercielle interesser involveret.
Linux distributioner kan hentes gratis ned fra Internet, men dette kan
ikke anbefales, da de fylder meget - ofte 500 MB og derover. Man kan
som regel få fat i en CD-ROM til 50-100 kr, eller låne en gratis. De
fleste Linux distributioner kan i øvrigt kopieres lovligt til andre
interesserede.
Hardware
Det er ikke al hardware, der fungerer under Linux. Dette skyldes, at de
fleste hardware producenter ikke udvikler drivere til Linux, som de
gør det til Windows. Ligesom spilproducenterne vil de først gøre det,
når forbrugerene kræver det. Derfor er de fleste drivere til Linux
udviklet af dygtige frivillige programmører, ligesom Linux selv. Men
det kan være svært eller umuligt at skrive en driver, hvis hardware
producenten ikke vil ud med detaljerne omkring hvordan hardwaren
fungerer. Desuden skriver folk som regel mest drivere til den hardware
de selv har adgang til. Derfor er det en god ide at kontrollere om din
hardware er understøttet, før du beslutter dig for at skifte til
Linux. Oplysningerne kan som regel findes på Internet. Søg efter
Linux og så navnet på din hardware.
Du kan dog roligt regne med at de såkaldte Win-modems og Win-printere
ikke kører under Linux.
Linux er stadig sværere end Windows - i høj grad fordi man ofte får Windows
præinstalleret med en ny maskine. Heldigvis er der nu mulighed for at købe
nogle maskiner med præinstalleret Linux - se en liste på
http://www.sslug.dk/linuxkommerciel.html. Det kræver mere af brugeren at kunne installere Linux og få
sat alt op, men når det er gjort, er anvendelsen ikke sværere end Windows.
Afhængig af hvad du bruger dit system til, kan Linux være det helt rigtige
valg for dig, eller det kan være det forkerte, i hvert fald lidt endnu.
Vi takker
5. april 1999: Katja Blankensteiner - en større revision af teksten.
15. april 1999: Hans Schou - rettelser til første version
15. april 1999: Kenneth Geisshirt - rettelser til første
version
20. april 1999: Anders Melchiorsen - xterm væk, superbruger ->
administrator.
20. april 1999: Morten Olsen - Back Oriface del skrevet væk.
20. april 1999: Torben Fjerdingstad - som altid en stribe gode og
grundige kommentarer.
21. april 1999: Torben Fjerdingstad - igen en stribe gode
kommentarer.
22. april 1999: Mads Bondo Dydensborg - Nintendo væk.
22. april 1999: Torben Fjerdingstad - er en seriøs læser.
5. maj 1999: Jakob Østergaard - Installation, konsistens og
Windows mangel på samme.
14. maj 1999: Jacob Sparre Andersen - sproglige fejl rettet.
Last modified
2004-03-07, 21:25 CET
[an error occurred while processing this directive] This page is maintained by
[an error occurred while processing this directive](none)
[an error occurred while processing this directive] #
[an error occurred while processing this directive] *
Denne side vedligeholdes af Peter Toft (<pto@sslug.dk>)