[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search
 

Linux på hjemmecomputeren

- er Linux noget for dig?

Denne artikel findes på http://www.sslug.dk/artikler/ErLinuxNogetForDig.html

af Hanne Munkholm og Peter Toft

sidste revision 14/4 1999
Take One!
Forfatterne har copyright på artiklen, men udgiver den under OpenContent License.
Alle kan nu trykke artiklen, og eventuelle indtægter er os uvedkommende, men vi vil gerne vide hvor den bringes.

Licensen, der skal overholdes kan findes på http://www.opencontent.org/opl.shtml.

Forled ikke nogen til at køre Linux, men vejled enhver der absolut vil

Linux er et frit, åbent og gratis styresystem. Et styresystem er det program der styrer computeren, og du kender sikkert allerede DOS, MacOS, OS/2 og Windows 95/98/NT. Linux styresystemet er meget mere stabilt end Windows. Det går simpelthen ikke ned hele tiden, og det kan mange flere ting, hvis du forstår at udnytte det. Men Linux er ikke "et bedre Windows". Linux er et UNIX lignende styresystem, og derfor meget forskelligt fra Windows, hvilket du må gøre dig klart før du hopper med på vognen og skifter til Linux.

I denne artikel vil vi prøve at være mere objektive mht. Linux, for selvom Linux er spændende for os Linux brugere, så er det måske ikke spændende for dig. Vores udgangspunkt er, at fortælle på hvilke områder Linux er interessant og samtidig også, at Linux måske ikke passer til dig.

Prisen for frihed er kompleksitet

Når du bruger Linux kan du i høj grad skræddersy dit system efter dine egne ønsker og behov. Du kan f.eks. få mange forskellige grafiske brugergrænseflader af høj kvalitet, mange forskellige gratis programmer du lovligt kan kopiere, og du kan vælge imellem forskellige udgaver af Linux med forskellige hjælpeværktøjer inkluderet.
Man kan bruge Linux til alt muligt, lige fra server i en virksomhed til PC'en hjemme på skrivebordet. Men fleksibilitet og valgfrihed har en pris.
Hvis du vil have den flotteste grafiske brugergrænseflade og de nemmeste konfigurationsværktøjer, så er du nødt til at sætte dig ind i, hvilke der findes, og måske prøve nogle forskellige, for at finde ud af hvad du synes bedst om. Dvs. du selv må installere dem, eksperimentere med mulighederne, og evt. afinstallere dem igen.

Man kan sige, at øget kompleksitet er prisen for den mangfoldighed, Linux besidder. En af fordelene er, at du har valgmulighederne. Du kan sætte alt op selv, men oftest behøver du ikke at sætte dig ind i alt - for normalt vil programmer og brugergrænseflader have standardindstillinger, som kan bruges som et godt udgangspunkt.

Installation af Linux måske sværere end Windows - men det er reelt kun fordi flere af de ting du spørges om er uvante. Har du installeret Linux er driften derimod nemmere. Du kan (foruden sikkerheds opdateringer) køre med det samme system i flere år.

Nu skal det heller ikke lyde som om, at du skal prøve alt selv. Start med hvad du har installeret, og så kan du senere ændre det, hvis du har lyst.

Programmer til Linux

Det er vigtigt at forstå, at man ikke kan køre de samme programmer på Linux som på Windows. Der findes heldigvis et hav af programmer til Linux, men en stor del af dem er rettet imod de mere teknisk orienterede brugere. En del af de programmer, vi kender fra Windows, er dog på vej i en Linux version, og enkelte findes allerede. Mange af de programmer, der findes til Linux er gratis til privat brug - en stor del er endog, som Linux selv, helt gratis og åbne, også til kommerciel brug.

Du bør tænke over hvad du mest vil bruge din computer til, før du bestemmer dig for at skifte til Linux. Findes dine favoritprogrammer ikke til Linux, eller hvis du ikke kan finde erstatninger, som du er tilfreds med, så lad være med at skifte til Linux.

I det følgende tager vi nogle specifikke programtyper frem.

Office-pakker

Der findes forskellige office-pakker (kontorpakker) til Linux, som i og for sig fungerer udmærket. Men i forhold til de Windows programmer du sikkert er vant til, er de alligevel enten for langsomme eller for svage til at være rigtig interessante lige nu. Corel, som i løbet af 1999 har lovet en fuld - og gratis - Linux-udgave af deres office-pakke, er indtil videre kommet med en Linux version af Word Perfect 8 uden resten af office pakken.

Vi kan her nævne et par udbredte office programmer til Linux, og tilføjer, at ApplixWare kan købes. De to andre kan hentes gratis fra Internet:

Hvis din hverdag er fokuseret omkring MS Office dokumenter alene, så bør du nok vente med at skifte til Linux. For selvom alle tre kan læse MS Office dokumenter, så kan det være svært at være 100% kompatibel med Microsoft, da de ikke følger åbne standarder.

Skal du skrive breve og f.eks. foredrag alene, så har Linux de office programmer, som du skal bruge.

Email og Internet

Internet og email er intet problem med Linux. Du kan bruge din Linux maskine lige så nemt som Windows, hvis du skal surfe på Internet og læse email. Du kan sikkert få glæde af Netscape Communicator til dette. Mht. at læse email, så er der mange programmer til Linux af høj kvalitet, og det er helt sikkert at der er et som passer til din smag for grafik og konfigurationsmuligheder.

Hvis du skal lave avancerede websider er Linux perfekt for dig. Ikke alene har du en lang række gratis værktøjer til rådighed, men du kan prøve det hele af hjemmefra, da Linux kommer med en komplet webserver.

Spil

Et område hvor Linux står meget svagt er spil. De nyeste spil kommer enten ikke til Linux, eller kommer med ret stor forsinkelse. Flere af de spil som så kører under Linux er dem, som køres via en Windows emulator. Der er flere detaljer, f.eks. på http://www.linuxgames.com. Den svage udbredelse af spil til Linux skyldes, at Linux i højere grad har været gearet til netværk og som udviklingsplatform, og ikke tidligere har appelleret så meget til den brede befolkning.
Et andet problem har nok været at Linux distributioner kom med forskellige standardbiblioteker, og den stadige udvikling gjorde at man ikke kan være sikker på hvad Linux var dagen efter. Dette er heldigvis blevet meget bedre nu, hvor Linux er stabil og yder godt.
Spil til Linux kommer først, når og hvis Linux bliver en meget stor succes med bred accept. Dvs. når de firmaer, der laver spillene, kan se, at der er penge at hente, fordi mange vil købe spillene til Linux.
Der er dog undtagelser. Firmaet ID Soft, som lavede DOOM, Quake og andre spil har haft stor glæde af Linux; faktisk har de udviklet flere af spillene på Linux og så bagefter flyttet koden til Windows - og derfor findes mange af ID Soft spillene til Linux, og de kører rigtig godt. Der findes også masser af mindre spil, svarende til hvad der kendes fra Windows, såsom Tetris, minesweeper og forskellige grafiske kabaler.

Er du meget til spil, så bør du nok mindst have en Windows installeret på samme maskine som Linux.

Grafisk brugergrænseflade

Der er en del forskellige grafiske brugergrænseflader til Linux, som alle tilbyder spændende muligheder. Det er ikke sådan at du behøver at bruge dem, men du har muligheden for at vælge netop den som du synes tilbyder mest. Vi vil nævne et par relevante systemer.

KDE er et meget succesrigt projekt som har meget stor fart på. KDE tilbyder alle de små ting du er vant til fra Windows: Ikoner,"drag and drop features", grafisk filhåndtering mv., samt masser af praktiske småprogrammer, som f.eks. post-it sedler, cd-spiller, små spil og meget mere. Hvordan KDE ser ud er meget op til dig selv, da der er masser af konfigurationsmuligheder. Det er dog ikke alle programmer der er lavet til at udnytte KDE's muligheder optimalt. Find KDE på http://www.kde.org

GNOME er fremtidens frie desktopmiljø, baseret på såkaldte CORBA netværksobjekter. GNOME er et desktopmiljø, der tilbyder applikationerne nogle muligheder for at køre på en integreret måde, ligesom de gør i Windows. GNOME er stadig kun under udvikling, men GNOME teamet er ved at være klar med færdige produktionssystemer nu. Tempoet er meget højt, og allerede nu er så store dele færdige, at den eksperimenterende bruger kan få meget sjov ud af at lege med systemet. Du kan læse meget mere om GNOME på http://www.gnome.org.

Enlightenment er en såkaldt Window Manager. Den har ikke alt det i sig som KDE har, men er mere beregnet til at styre hvordan grafikken ser ud. Enlightenment kan køre ovenpå GNOME og udnytte dens faciliteter. Den kan også køre alene. Enlightenment er et meget futuristisk projekt med elementer som er helt unikke. Grafikken er meget speciel, men spændende. Startes et tekst vindue kommer den flyvende fra siden og her har man bitmap grafik til at danne baggrund for teksten i vinduerne. Baggrundsbilleder er standard. De er dog ikke statiske, men kan have dynamiske effekter såsom flammer, der bevæges, ringe i vand som udbredes med tiden etc. Enlightenment er godt på vej frem, men mangler stadig mange ting. Beta-versioner kan hentes fra http://www.enlightenment.org.

Der findes masser af andre Window Managers, f.eks. Afterstep og Window Maker, samt fvwm95, der kommer standard med Red Hat systemet - læs mere om dem rundt om på Internet.

Programmering

Her går vi måske lidt væk fra den almindelige bruger, men der er alligevel mange der programmerer lidt på deres hjemmecomputer. Til denne gruppe findes der masser af gode programmeringsværktøjer til Linux, og der findes compilere til næsten ethvert programmeringssprog: C, C++, Perl, Python, Java, Ada og Pascal. Visuelle værktøjer som Delphi, Visual Basic og Visual C++ findes dog ikke til Linux, men der er et par gode grafiske debuggere (f.eks. DDD) og integrerede udviklingsmiljøer er på vej til Linux.

Netværk

Linux kan fungere som server i hjemme-netværket, hvis du har sådan et. Den kan sagtens være name-, DHCP-, fil-, print- og web-server, og endda alle opgaverne på samme tid. Linux kan også være en meget kraftfuld filserver for Windows og Mac maskiner. Hvis Linux maskinen er sat rigtigt op og adminstreres fornuftigt, så er Linux langt mere sikker på et netværk end Windows er. For den erfarne UNIX administrator, så er det nemt at få overvågning og firewall styring sat op, så der lukkes af for de kendte sikkerhedshuller, som er ved den almindelige nettrafik - f.eks. ftp og telnet. Virus er heller ikke et reelt problem.

Teknisk dokumentation

Der findes fremragende Linux programmer til teknisk dokumentation. Tekstformatteringsprogrammet LaTeX er meget anvendt på universiteter, idet specielt formler kommer til at se langt mere professionelle ud end hvad du kan lave med f.eks. Word. Og skal du skrive f.eks. 100 eller 200 sider, så er LaTeX et sikkert, professionelt og stabilt valg - langt bedre end f.eks. Word. Hvis du er villig til at sætte dig ind i noget sværere, kan du til gengæld også opnå virkelig flotte resultater.

Linux har en stejl indlæringskurve

Linux er et styresystem, der er opbygget helt som andre UNIX systemer, såsom AIX, HP/UX og Solaris. Det er udviklet af programudviklere, primært til programudviklere.

På Windows kommer man hurtigt i gang, men man kommer aldrig videre end ``i gang''. Eller, hvis man vil videre end i gang, går indlæringskurven nærmest lodret, for så skal man til at lære hvordan Windows fejler præcis hvordan under hvilke forhold, hvilket varierer fra maskine til maskine. Fordi Linux er så konsistent som det er, kan man bruge sin viden omkring Linux på stort set alle linux maskiner, hver gang. På grund af Windows' inkonsistens, bliver det utroligt svært at blive ``rigtigt god'' til Windows. Linux er både utroligt komplekst, men også utroligt simpelt, fordi hver lille ``ting'' udfører sin egen lille begrænsede opgave.

Linux er designet helt anderledes end f.eks. Windows. En Windows bruger kan genbruge en del af sin DOS/Windows erfaring på Linux, men bestemt ikke alt. Linux er beregnet til at flere personer kan bruge den på een gang, evt. over et netværk. Derfor skal du logge ind på systemet med et brugernavn og et password (kodeord). Nogle synes, at det er lidt besværligt, når computeren bare skal bruges af een person derhjemme. Men Linux er indrettet med sikkerhed i højsædet, og det giver nogle fordele. For det første kan du ikke komme til at ødelægge systemfiler, når du er logget ind med dit almindelige brugernavn. Hvis man kommer til at køre et program med virus i, kan dette heller ikke ødelægge systemfilerne, hvis man kører det som almindelig bruger. Kun hvis man er logget ind som "administrator" (som har brugernavnet root), kan man få adgang til at ødelægge eller ændre systemets centrale dele.

Desuden kan det være smart, hvis man er en familie, at de forskellige familiemedlemmer har hver sit brugernavn. På den måde kan hver person have sin foretrukne grafiske brugergrænseflade og opsætning, og det er let at holde styr på de forskellige familiemedlemmers filer.

Mange ting er ganske anderledes bygget op i Linux end i Windows, og du skal regne med at du ikke kan alt med Linux samme dag du har installeret. Du kommer til at skulle læse om Linux, og spørge andre om hjælp - og der er til gengæld mange som gerne vil hjælpe. Som regel er der masser af hjælp at hente via Internet, enten via nyhedsgrupper (newsgroups) eller hos en af de mange Linux grupper (LUG'er - se bunden af denne artikel for referencer).

Linux kan alt

UNIX og Linux er i virkeligheden baseret på, at du skriver kommandoer til computeren, ligesom man gjorde i DOS. Du kan gøre "alt" med systemet fra en kommandolinie i Linux; det er meget mere avanceret end DOS. Der er så mange smarte kommandoer i Linux-systemet, som kan sammensættes og hurtigt løse problemer som ellers kunne tage tid. Det er bla. her Linux er overlegen i forhold til Windows. Windows er i langt højere grad baseret på, at du må finde dig i, at du kan nogle bestemte ting på en bestemt måde, og der er andre ting, du bare ikke kan. Linux er måske sværere, men man kan "alt".

Har du ikke lyst til at lære tekstbaserede kommandoer overhovedet, er Linux måske lige på kanten til at være interessant for dig.

Du kan dog komme langt med grafiske værktøjer i Linux, og den daglige brug kan sagtens foregå uden at taste kryptiske kommandoer ind - også installation og afinstallation af nye programmer kan køre grafisk. Men skal du selv installere specielle programmer og konfigurere systemet, kommer du ikke uden om kommandolinien.

Linux er ikke "enten eller"

Findes dine favoritprogrammer endnu ikke til Linux, og vil du alligevel gerne i gang med at prøve Linux, findes der råd. Det er muligt at køre både Linux og Windows på den samme computer.

Dual boot

Der er flere muligheder. Den mest udbredte er at køre dem hver for sig. Dvs. at du ved opstart af computeren vælger om du vil starte Linux eller Windows. Dette kaldes dual boot. Starter du Windows, kan du kun køre Windows programmer, og læse dine Windows data. Starter du Linux kan du kun køre Linux programmer, men du kan læse og skrive både på Windows drevene og Linux filsystemet.

Virtual machine

Den anden mulighed er at starte Linux, og derefter starte Windows i et vindue under Linux, hvor det kører på en såkaldt virtuel maskine - dvs. hele processoren og kobling til maskinen emuleres. Dette kan gøres med programmet VMware, som kan findes på http://www.vmware.com. VMware koster $299 (dog billigere for studerende). Så kan du køre dine Windows programmer samtidig med, at du kører dine Linux programmer - og principielt kan alle programmer køre. VMware kræver naturligvis, at Windows er installeret på computeren, og prisen er at din maskine skal være ret kraftig - både CPU (gerne mere end 266 MHz) og RAM (gerne 128 MB).

Windows emulering

En tredie mulighed for at køre Windows programmer under Linux er at bruge en Windows emulator under Linux. Der findes f.eks. en der hedder WINE, som kan findes på http://www.winehq.com. Det er ikke alle Windows programmer, der kan køre under WINE.

Linux distributioner

Der findes en og kun en type Linux kerne, men forskellige Linux distributioner. Dette kan godt virke forvirrende i starten, at man skal vælge. Fælles for alle distributionerne er, at de kører med den samme stabile og fleksible Linux-kerne, som egentlig er det, der hedder Linux. Kernen er den centrale del af systemet som håndterer processer, tilgang til disk og meget andet. Forskellene mellem de forskellige distributioner består i, at det er forskellige firmaer/organisationer, der står for udgivelsen. De vælger ud hvilke programmer, der skal følge med, og lægger det på en CD.

En af de væsenligste forskelle er installationsprogrammet og sværheden af dette. En anden forskel er konfigurationsværktøjerne og måden man lettest installerer nye programmer på. Normalt kan de samme programmer dog køre på alle Linux-distributioner.

De mest kendte distributioner er:

Linux distributioner kan hentes gratis ned fra Internet, men dette kan ikke anbefales, da de fylder meget - ofte 500 MB og derover. Man kan som regel få fat i en CD-ROM til 50-100 kr, eller låne en gratis. De fleste Linux distributioner kan i øvrigt kopieres lovligt til andre interesserede.

Hardware

Det er ikke al hardware, der fungerer under Linux. Dette skyldes, at de fleste hardware producenter ikke udvikler drivere til Linux, som de gør det til Windows. Ligesom spilproducenterne vil de først gøre det, når forbrugerene kræver det. Derfor er de fleste drivere til Linux udviklet af dygtige frivillige programmører, ligesom Linux selv. Men det kan være svært eller umuligt at skrive en driver, hvis hardware producenten ikke vil ud med detaljerne omkring hvordan hardwaren fungerer. Desuden skriver folk som regel mest drivere til den hardware de selv har adgang til. Derfor er det en god ide at kontrollere om din hardware er understøttet, før du beslutter dig for at skifte til Linux. Oplysningerne kan som regel findes på Internet. Søg efter Linux og så navnet på din hardware.

Du kan dog roligt regne med at de såkaldte Win-modems og Win-printere ikke kører under Linux.

Linux er stadig sværere end Windows - i høj grad fordi man ofte får Windows præinstalleret med en ny maskine. Heldigvis er der nu mulighed for at købe nogle maskiner med præinstalleret Linux - se en liste på http://www.sslug.dk/linuxkommerciel.html.
Det kræver mere af brugeren at kunne installere Linux og få sat alt op, men når det er gjort, er anvendelsen ikke sværere end Windows. Afhængig af hvad du bruger dit system til, kan Linux være det helt rigtige valg for dig, eller det kan være det forkerte, i hvert fald lidt endnu.

Vi takker

Relevante links

 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2004-03-07, 21:25 CET [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive](none) [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *
 

Denne side vedligeholdes af Peter Toft (<pto@sslug.dk>)